Privatliv
Hvad vi registrerer
Denne side handler om selve websitet. Behandlingen af kandidaters og deltageres besvarelser er en anden sag og står under sikkerhed.
Når du skriver til os
Udfylder du kontaktformularen, gemmer vi navn, e-mail og eventuelt virksomhed, telefon og din besked. Vi bruger det til at svare dig og til at huske, hvad vi har talt om. Vi sælger ikke oplysninger videre, og vi bruger dem ikke til nyhedsbreve, du ikke har bedt om.
Vi gemmer også en hashet udgave af din ip-adresse. Den kan ikke føres tilbage til dig, men den gør det muligt at se, om formularen bliver misbrugt.
Hvor længe
Henvendelser, der ikke bliver til et samarbejde, slettes efter to år. Bliver det til et samarbejde, følger oplysningerne kundeforholdet.
Ingen sporing
Der er ingen analyseværktøjer, ingen annoncepixels og ingen cookies fra tredjepart på siden. Skrifterne ligger på vores egen server, så der bliver ikke hentet noget fra andre domæner, når du læser her.
Dine rettigheder
Du kan bede om at se, rette eller slette det, vi har registreret om dig. Skriv til kontakt@profectify.com, og du får svar inden for en måned. Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet.